Jeg hører sirenen. Fra ambulancen.
Bussen sakner farten. Lader de blå lys og den skarpe lyd komme forbi. En kvinde på cykel vinker den længere frem. Helt frem, til hvor et ternet tæppe omslutter en kold krop.
Fragmenter fra en scooter ligger spredt i svingbanen.
Jeg vender ansigtet bort. Måske af respekt. Måske af gru for, hvad mine øjne vil se, når bussen triller forbi. Måske af magtesløshed.
Første parket til en tragedie. Fuldt udsyn til den maltrakterede krop. Gratis billet til kampen mellem liv og død.
Kvinden der før sov på sæder ved siden af, er vågnet op. Hun er næsten ved at falde ned. Må rejse sig op. Helt op at stå, for at få det fulde udbytte af kampen der udspiller sig uden for vinduet. Flere læner sig frem. Alt skal med.
Mobiltelefonerne kommer frem. Der sms’es heftigt, og måske bliver der endda taget nogle billeder.
Bussen sætter farten op. Kører videre. De blå lys er langt væk nu. Stilhed.
Bortset fra mobiltelefonerne, der nu begynder at ringe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar