Han greb det første og det bedste, slog op på en tilfældig side og faldt over en artikel om Ulla, 19 år og nyudklækket student. For satan. Hun kunne jo næsten være hans datter! Hvis han altså havde en. For det var vel egentlig i bund og grund, derfor han stod her med bukserne lynet op og boxershortsene trukket ned. Fordi han og Anne endelig havde indset, at de ikke kunne klare det af naturens vej.
Han smed magasinet tilbage i stakken. Normalt havde han ikke problemer med at tilfredsstille sig selv. Faktisk skete det nogle dage ganske ofte. Men lige i dette øjeblik var det som om, at der ikke var kontakt fra det ene hoved til det andet. Glasset stod hånligt tomt på bordet, hvor sygeplejersken havde stillet det.
-Så tag dig dog sammen, mand! sagde han irriteret til sig selv, mens han lod et bebrejdende blik falde på den del af kroppen, som gerne skulle være i stand til at gøre honnør i dette øjeblik, men i stedet valgte at krybe mere og mere ind i sig selv, til den til sidst var nærmest ikke eksisterende.
-Det er ok, at du er genert. Det er jeg fandme også! Men vi skal klare det her sammen, du og jeg! Vær sød ikke at svigte mig nu, makker!
Men den tog ikke større notits af bønnen. I ren og skær afmagt greb han glasset fra bordet og pressede det mod den.
-Kom nu! Levér!
Men ak nej, ikke én dråbe kom der. Han smed sig frustreret tilbage i stolen og lod blikket vandre rundt i rummet. Pludselig følte han sig ussel. Hvad skulle han sige til den lille purk, når han spurgte, hvor han kom fra? ”Far leverede lige ingredienserne til det der blev dig i et lokale fyldt med nøgne damer,” nej, fandme nej. Der var sgu alligevel så mange uønskede børn, som manglede en kærlig familie rundt om i verden.
Han kiggede en sidste gang på det tomme glas i hånden, og så smed han det ud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar