Du er så forbandet smuk, som du ligger der nøgen på maven i den store seng med krøllede hvide lagner. Svedperlerne danser på dine brede skuldre, videre nedover din velformede ryg og baner sig vej mod dine baller. Dine små mørke krøller får dig mere til at ligne en uskyldig teenager end en professor i engelsk litteratur.
Jeg samler mit tøj op fra trægulvet. Duften af rødvin fra de halvtomme glas slår mig i samme nu, og får mig til at mindes en helt uforglemmelig uge, som nu lakker mod enden. Slut med hed elskov, søde ord og jordbær i sengen blandet med de obligatoriske foredrag på universitetet.. Tilbage til en forudsigelig hverdag med børn, mand og en have der skal passes. For fanden, hvor ville jeg ønske, at alting så anderledes ud. At jeg kunne blive her i dine arme. For altid.
Du rører på dig, da jeg fumler med bæltet.
- Are you leaving? spørger du søvndrukkent, mens solstrålerne lyser dine grønne øjne op. Jeg nikker. Du sætter dig op i sengen og sender mig et skævt smil.
- But you could stay, you know.....
Åh, jeg hader den her del af det. Det er det samme hvert år. Det burde have været os to sammen. For altid. Men vi var alt for unge, uerfarne og stædige, da vi mødtes første gang. Vi ville hver vores vej.
- I know, Damien..... And I want to.....But I can't, fremstammer jeg, mens jeg får knappet den sidste knap i blusen. Jeg kan næsten ikke se på dig. Er bange for, at det vil få mig til at glemme alt om flyet hjem til Danmark, og min elskede familie som venter med flag, kys og kram.
Du hiver mig ned til dig på sengen, kysser min mund og kærtegner min hals. Jeg lukker øjnene. Falder hen til din berøring og din duft.
Udenfor vinduet dytter en taxa insisterende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar