De Andre - fra Forfatterskolen

Allerede da jeg mødte dig, fik jeg fortalt, at du aldrig ville blive min alene. At der altid, ville være andre i dit liv. Jeg lod mig dog ikke sådan afskrække, og gik fordomsfrit og med åben pande ind i vores forhold.
Jeg føler dog, pladsen er ved at blive lidt trang, her i vores mindre parcelhus med hvidt Ikea køkken og folkevogn i indkørslen. Stuen er fyldt af disse andre, og levner kun mig en lille plads i hjørnet. Du tager dem gerne på skift, også selv om jeg er hjemme. Så må jeg lukke den franske dør og skrue op for fjernsynet, for at overdøve jeres larm.
Du har inviteret endnu en hjem. Hun er smukkere end de andre; perfekt chokoladebrun krop med kurver de rigtige steder, lang slank hals og godt spændt op. Jeg troede egentlig, at vi skulle hygge os i aften. Dig og mig. Alene. Men nu står hun der midt i stuen, og du kæler for hende, mens jeg dækker bordet.
"Skal hun spise med?" spørger jeg. Du griner, mens du ryster på hovedet. Dine hænder glider op og ned af hendes krop, og kærtegner hver lille milimeter. Du hiver lidt i hendes g-streng, og hun brummer af nydelse. Hvor jeg dog savner, at de hænder ville kærtegne min krop. Hvor jeg dog ville ønske, at vi også kunne larme sammen. Jeg savner dig! Du rejser dig, og kommer over imod mig. Måske kan du se, at jeg er ked af det, selv om jeg plejer, at være rigtig god til at skjule det. Du tager salatskålen ud af mine hænder, og holder om mit ansigt.
"Jeg elsker dig!" siger du, og kysser min pande.
"Hvad siger du til, at jeg hænger hende op på væggen, og vi to åbner en flaske rødvin mens vi ser en dårlig amerikansk film?" spørger du. Jeg nikker. Det er lige netop det, jeg har brug for. At være sammen med dig. Du tager bassen og hænger hende op på væggen. Nu gælder det os to!